Efter en masse reparationer blev min gamle Macbook erklæret totalskadet. Det var en kedelig nyhed som betød, at nu var det tid, til en ny. Selvfølgelig valgte jeg igen en Macbook Pro som jeg er ovenud lykkelig over. Det er virkelig den bedste computer jeg nogensinde har haft. Så nu står det kun på opgaveskrivning, da mit talepapir helst skal være færdig mandag aften, så jeg kan øve de to resterende dage, inden min eksamen. Ih, jeg er nervøs! Jeg er virkelig et nervevrag hver evig eneste gang, jeg skal til eksamen. Jeg glæder mig virkelig til, at jeg er FÆRDIG med eksamerne. Forevigt! Men jeg kommer nok til, at være et nervevrag hver gang mine kommende elever skal til eksamen, på deres vegne. Ond ond cirkel! Men håber at i har nydt weekenden, for det har jeg! Tilbage til opgaven!

Jeg synes personligt, at mit skoleliv har været turbulent siden jeg startede i 2012. Det er dog noget jeg har holdt meget for mig selv, men i dag følte jeg for at fortælle jer kære læsere, hvad jeg egentlig foretager mig til dagligt. En del ved, at jeg i min fritid leger lidt model, men det er kommet en del på pause. Jeg tager stadig til photoshoots men lidt mere i hemmelighed end jeg førhen har gjort. Jeg har dog åbnet min Sophie Jules profil igen, dog kun til at dele mine blogopslag, som også kan ses derinde. Jeg tror dog at jeg mister en hel del likes but who cares!

Nok om det; lad os snakke uddannelse! I august 2012 startede jeg på University College Lillebælt (UCL) på Læreruddannelsen. I November 2012 blev jeg sygemeldt med diagnosen; svær depression. Jeg nægtede at tage antidepressive, men jeg tog dog knap 15kg på, da jeg trøstespisede. I Marts 2013 blev jeg indlagt på den psykiatriske afdeling efter et selvmordsforsøg, og efter den dag gik alt kun op ad bakke. Heldigvis! Men jeg var sygemeldt til august 2013.

Den august startede jeg forfra på studiet. Ny klasse, nyt fag, nyt alt. Det gik egentlig fint nok i et års tid, men i efteråret 2014, begyndte jeg ikke at kunne koncentrere mig og psyken blev forværret. Jeg skjulte det godt, men det resulterede i, at jeg ikke kom i skole. Jeg kom væk fra min første praktik grundet fravær og sygdom, men afsluttede heldigvis praktikken og eksamen i starten af 2015. Men en af grundende til at jeg ikke ønskede at komme i skole, i hvert fald i et af fagene, var en person. Jeg blev mobbet, og det er ikke bare noget jeg bilder mig selv ind.

Jeg kom jo væk fra min ene praktikgruppe, og skulle i en ny. Jeg blev sat sammen med en af dem, jeg på ingen måde kunne med. Men jeg valgte at se igennem fjendskaben, og skrev neutralt til hende (lad os kalde hende K) om hvornår de skulle mødes med deres praktiklærer, da jeg var kommet i hendes praktikgruppe. Hendes svar var virkelig modbydeligt, og jeg sad længe og tænkte; hvad fanden? Jeg har aldrig gjort hende noget. Jeg har aldrig bagtalt hende, snakket dårligt om hende med nogen. Jeg tænker stadig, hvad jeg har gjort, siden hun hader mig så meget. Det er selvfølgelig ikke noget jeg tænker over mere, da jeg egentlig er rimelig ligeglad. Men jeg valgte efter en samtale med en god veninde, at gå til ledelsen med beskederne. Jeg tudede virkelig og ledelsen var forarget over beskederne. De roste mig dog, for at have handlet så professionelt trods de umodne og barnlige svar. De tog en samtale med hende, intet andet! Men fortalte mig også, at hvis det skete igen, skulle jeg komme med det samme. Det er heldigvis ikke sket igen, da jeg har holdt mig så langt væk fra hende, som muligt.

I foråret 2015 kunne jeg se, at jeg slet ikke kunne fungere i klassen og jeg var meget bagud i fagene, så jeg gik til ledelsen og lagde kortene ud på bordet. Hvis jeg ikke fik lov til at gå 2. år om, kunne jeg ikke bestå mine fag. Mine undervisere støttede op omkring dette og jeg fik lov til at gå 2. år om. Men inden dette møde, havde jeg søgt ind på to andre uddannelser, hvis det nu var, at jeg ikke kunne få lov til at gå om. Men da jeg i torsdags fandt ud af, at jeg ikke var kommet ind på nogen af de to uddannelser, valgte jeg at tage det i stiv arm og fortsætte på læreruddannelsen. Det gode er dog, at jeg kommer i to helt nye klasser! Jeg kommer helt væk fra K, som jeg ærligt ikke kunne være mere lykkelig over. Men hvad betyder det for mig? Det betyder at jeg har tre år tilbage. Det betyder at jeg klarer den og færdiggør min uddannelse som folkeskolelærer. Jeg er færdig i 2018 i stedet for 2017.

Men når jeg starter den 24. august, møder jeg nye mennesker. Jeg er allerede venner med to af dem på Facebook og er med i deres Facebookgruppe. Jeg skriver med en af dem, og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til, at have nye klassekammerater og måske, hvem ved, får jeg nye tætte venskaber bygget op. Jeg har ikke lavet meget siden april, da overskuddet har været minimalt. Men jeg er nu igang med at skrive en eksamensopgave. Jeg valgte at skulle skrive mindst halvanden side igår, men det kom op på tre sider. Jeg er klar til at tage fat, jeg er klar til at gå i krig og kæmpe. Jeg glæder mig bare og jeg er glad! Mere glad end jeg længe har været.

1. HER ♡ 2. HER ♡ 3. HER ♡ 4. HER ♡ 5. HER ♡ 6. HER ♡ 7. HER

Jeg er jo ved at sortere ud i mit makeup, og ved at finde nyt. Dette er nok det, der står øverst på min ønskeliste indenfor makeup. Desværre kan jeg ikke købe det hele på en gang, men nu ved jeg da, hvad jeg vil spare op til. Denne omgang tror jeg, at jeg køber concealeren da jeg virkelig mangler den! Og nok også blush’en og børsten dertil. Har i noget makeup i bare ikke kan undvære? For mig er det mascara, concealer og eyebrow kit.

Jeg har læst mange indlæg, artikler og hadske kommentarer og beskeder omkring Fie Laursen. Jeg har længe tænkt, om jeg skulle skrive dette indlæg, men i dag har jeg så valgt at gøre det! For jer, der ikke ved hvem Fie Laursen er, kan jeg hurtigt fortælle det jeg ved om hende. Fie blev kendt på TV da hun kom ud med hendes video på YouTube omkring hvordan hun blev mobbet. Videoen kan i se HER. Pludselig kom der en kæmpe mediestorm, som jeg desværre ikke helt fulgte med i, og derefter begyndte Fies blog at dukke op mange steder.

Fie har valgt ikke at bruge sin blog til, at skrive omkring mobningen hele tiden, men mere om mode, makeup og egentlig bare hendes hverdag. Jeg vil kalde den en personlig blog, da der er en del personlige indlæg, som f.eks. omkring hendes spiseforstyrrelse som hun nu har overvundet. Mange, også i min vennekreds, kan ikke fordrage Fie Laursen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror at det handler en del om jalousi.

Fie har en masse kontakter, og er gode venner med Miley Cyrus’ søster. Hun bruger sine kontakter på at nå til tops. Jeg kender desværre ikke Fie personligt, men hun virker ikke som en arrogant type. Hun virker meget reel og lige til, og ærlig! Jeg synes selvfølgelig ikke, at hun hun skriver og siger, er tilpas som da shitstormen mellem hende og Anna Due kom ud. Dog synes jeg heller ikke at det var i orden, at Anna Due skrev personlige nedgørelser til Fie, efter hun “bare” skrev at hendes blog ikke var hendes type.

Min mening; jeg har intet imod Fie Laursen, men jeg vil dog indrømme at jeg synes hun var en medieliderlig kælling på et tidspunkt. Men hvis jeg havde den success hun har fået, ville jeg sgu gøre præcis hvad hun gør. Hun lever drømmen, rejser en del og har en masse gode og tætte venner og veninder (virker det til). Det er ikke fordi, at hun sviner folk til eller hvad fanden. De fejl hun begår, begår hun fordi at hun er et menneske. Jeg tvivler virkelig på, at nogen af dem, der skriver de hadske kommentarer omkring hende, er perfekte. Jeg elsker at følge hendes blog, læse hendes personlige indlæg og også de andre. Hun virker som en fantastisk person, i mine øjne. Hun er en af de få bloggere, hvis blog jeg læser hver dag. Så alt i alt, synes jeg bare at Fie skal blive ved med det hun har gang i!

1. Når folk aflyser uden en grund eller gør det få timer før. Jeg kan simpelthen ikke fordrage brudte aftaler og jeg gør virkelig alt, for at holde de aftaler jeg har.
2. Når forældre ignorerer deres skrigende børn, fordi de ikke “magter” konfrontationen. Dit barn lærer at h*n får sin vilje ved at skrige, tag dig sammen!
3. Homofober. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan en andens seksualitet, kommer nogen som helst ved. Ens seksualitet er personlig, og rager virkelig ikke andre. Det burde bare hedde stupiditet da det simpelthen ikke er en fobi.
4. Når folk ignorerer en, efter de har begået en fejl. Konfliktsky mennesker kan jeg simpelthen ikke arbejde med.
5. Mennesker der ikke klæder sig efter deres kropstype. Ja, vi har forskellige kroppe, men jeg bliver personlig væmmet ved at se en stor pige i stramt tøj. Jeg kan ikke engang få mig selv til, at have for stramt tøj på!
6. Når folk fatshamer eller skinnyshamer. Når jeg siger, at jeg gerne vil tabe mig yderligere, skal folk ikke sige, at de synes jeg skal tage på. Har du set mig nøgen (uden photoshop)? Nej, godt så.
7. Folk der spørger om en piercing gør ondt. Det er en kanyle der går igennem din hud og nerver. Ja, det gør ondt.
8. Folk der dømmer en, uden at kende en. “Du er en slacker”. Nej, du er en kælling som burde tage et bad! (Internt, men hold kæft hun gør mig sur. Indlæg kommer på fredag omkring dette).
9. “Alder er bare et tal…” Nej. Bare fordi du er 14 og tror at denne 15 år ældre mand gider dig, betyder ikke at han ikke ser dig som et nemt knald. Som jeg plejer at sige; “Age is just a number, jail is just a room“.
10. “Don’t judge” challenge eller hvad fuck det hedder. Den er lige så dum som alle andre challenges, men gør også grin med folk som har monobryn, fregner og briller. Hold kæft.